Ris er verdens ældste afgrøde, og man ved fra forskellige arkæologiske fund, at der har været dyrket og spist ris i næsten 7000 år. Det vides også med stor sikkerhed, at ris først blev dyrket i Kina og Thailand, men afgrøden spreder sig derfra relativt hurtigt ud over det meste af verden. I dag dyrkes der ris på alle kontinenter, bortset fra Antarktis, for selv om ris er hårdfør, er der trods alt begrænsninger. Ris kom til Amerika ved en tilfældighed, da et skib fra Madagaskar i begyndelsen af 1700-tallet kom ud af kurs og måtte lægge til i Charleston, South Carolina. Her forærede kaptajnen lidt ris til en lokal planteavler. Det blev hurtigt en succes, for jorden i South Carolina viste sig at være fuldstændig ideel til risdyrkning. I løbet af et halvt århundrede var ris blevet en af de allerstørste eksportsuccesser for de amerikanske landmænd. I dag er ris den primære fødekilde for millioner af mennesker kloden over, og der findes flere tusind sorter af ris.
Med ris som en hovedingrediens i maden går du derfor sjældent galt i byen. Ris kan kombineres med stort set alt, og du kan bruge ris til retter, der kan serveres på alle tider af døgnet og i utallige afskygninger. Primært bruges ris i det salte køkken, men der findes også desserter og kager, hvor ris indgår. De fleste i Danmark er fx stødt på risengrød eller risalamande juleaften.
Ris og kylling – en sikker vinder!
Ris i kombination med kylling fornærmer nok de færreste. Det er to ingredienser, som kendes over hele kloden, og som begge indgår i mange retter, hvor variationer over temaet nærmest er uendelige. Vi har her valgt at fokusere på to retter, som begge er populære, lette at lave, smager dejligt og vil falde i manges smag. Også børnenes. Desuden er ingredienserne lette at få fat i, og retterne har masser af smag og varme, så de er perfekte i de kolde måneder.
Klassikeren: Boller i karry
Først en rigtig kendt og elsket klassiker, nemlig boller i karry, og her i en variant med kyllingekødboller. Det gør retten mindre tung, og den er tilmed sundere, fordi fedtindholdet er lavt. Retten er også mere klimavenlig end de traditionelle boller i karry, fordi kyllingekød er mindre klimabelastende at producere end fx svine- eller oksekød. Sidst, men bestemt ikke mindst, er denne variation af boller i karry meget børnevenlig, fordi den med sin lette og genkendelige smag af kylling hurtigt kan blive en af børnenes favoritter. Står den på boller i karry hjemme hos dig i aften? Prøv denne sundere variant, som har mange af de samme kvaliteter som originalen, og så har du en ny stjerne på middagsbordet.
Risotto med kylling – et lækkert twist
Til slut tager vi en afstikker ned til det italienske køkken, med denne risotto med kylling, der er fuld af smag og dufter dejligt. Denne ret er perfekt, hvis du har en rest kogt kylling til overs. Hvis du koger en kylling netop for at lave denne ret, så har du kylling nok til flere supplerende retter, fx en kyllingetærte eller en kyllingesalat. Når du laver risotto med kylling, har du tilmed et helt måltid, hvor også grøntsager indgår. Som med andre risottovarianter kan du selvfølgelig sagtens lave denne ret uden kød og stadig få et lækkert og smagfuldt resultat.