• 9849-xxx-xxx
  • noreply@example.com
  • Tyagal, Patan, Lalitpur

Valgflæsk… hvad er det? Er det en ret? Er det noget man siger? Eller er det noget, der sidder på kroppen?

Du har sikkert hørt udtrykket, når der har været valg i Danmark. Hvad enten det var folketingsvalg, kommunalvalg, regionalvalg eller Europa-Parlamentsvalg. Men hvor stammer udtrykket fra?

Det er en tradition i Danmark at servere stegt flæsk, når det bliver valgaften, og traditionen er mere end 100 år gammel. Selvom det kan lyde hyggeligt, at vi under et valg samles om den samme ret, så er den oprindelige betydning mere alvorlig end blot stillingtagen til, hvad vi skal spise.  

Den første kendte oprindelse af udtrykket er fra digteren Laurits Christian Nielsen (L.C. Nielsen). I sin digtsamling Mit Land fra 1898 omtales valgflæsk således:

”Nu lokkes der med Løfter 
Nu angles der med Ord 
Og Valgflæsket skæres for 
Ved folkets Bord”

Fra L.C. Nielsens side var det bestemt ikke ment som et bud på aftensmaden, men snarere en kritik af de siddende politikere og kandidaterne. Han langede ud efter de mange løfter, der blev givet i valgkampen. Han mente, at politikerne lokkede med løfter og forsøgte at fiske stemmer med tomme ord. Det var især et lovforslag om brændevins- og ølskat fremsat i 1889, der skabte baggrund for den opfattelse. I sit digt oversatte han det til et billede af flæsk, der blev serveret ved vælgernes bord. I dag kan vi også kalde det stemmefiskeri eller populisme. 

L.C. Nielsen introducerede altså ordet valgflæsk for os danskere, og vi har taget det til os, og brugt det lige siden.

Med tiden har vi dog i højere og højere grad taget udtrykket helt bogstaveligt, og der serveres meget flæsk ved de danske middagsborde, når der er valg. De danske supermarkeder kan melde om en markant stigning i salget af flæsk op til et valg. Og eftersom stegt flæsk med persillesovs i 2014, ved en landsdækkende afstemning, blev udpeget som Danmarks første officielle nationalret, er det ofte i den udgave, at flæsket serveres.

Hvis du vil bevare den politiske ånd gennem hele middagen på en valgaften, kan du med fordel servere rådhuspandekager til dessert.

Rådhuspandekager er en specialitet, der er kendt fra Københavns Rådhus. En pandekage rullet sammen med appelsincreme, smurt med et tyndt lag abrikosmarmelade og drysset med mandelsplitter. Desserten bliver brugt til officielle lejligheder og festligheder på Københavns Rådhus, og pandekagerne serveres kolde. Oprindeligt blev opskriften opfundet på Langeliniepavillonen, men blev i 1930’erne givet videre til ejerne af Hotel Store Kro i Fredensborg. Der var dog en betingelse: Opskriften skulle holdes hemmelig, og pandekagerne måtte kun serveres ved arrangementer, som Københavns Kommune stod bag. 

Hos Opskrifter.dk er vi dog ikke så hemmelighedsfulde. Vi deler gerne ud af vores lækre opskrifter. Vil du lave rådhuspandekager, har vi en nem opskrift på pandekagedej. Eller hvis valgaftenen skal være endnu mere festlig, er der ikke noget som et stykke kransekage, når stemmerne tælles op.